Sanne overlevede og mor døede!

Det er sen aften og hele min familie sover trykt, de er måske i drømmeland eller har totalt fred i deres sjæle. Jeg der imod er rørt til tåre, efter at jeg har set, følt og mærket Mads Langer synge sangen "Overgir' mig langsomt til dig" specialt til Sanne Salomonsen ved TV2's Toppen af Poppen. Den fulde version med alt det dette youtube klip indbære, af klip bag senen og tanker omkring sangen.

 

PHOTO..........

 

Ser klippe igen og endnu en gang kommer de smukke tåre frem, løber ned over mine kinder for jeg bliver rørt dybt inde i mit hjerte. Mads Langer har skrevet den mest vidunderlige sang til Sanne og med hendes egne ord, han fremfører den hjertegribende.

I 2006 fik Sanne Salomonsen en blodprop i hjernen og hun beskriver, hvordan hendes kærlighed til hendes søn, giver hende kræft og hun overlever.

I klippet gengiver Sanne sangens ord, ord som Mads har skrevet til hende: "Stå på kanten af kanten, falder man eller falder man ikke! Lyset fanger en, fordi mit hjerte slag for ens barn, så giver det styrke og kræft til at leve videre, kæmpe for at beholde ens liv."

Jeg har tåre, fordi min mor stod på kanten af kanten og hun faldte! Ind i dødens mørke...!

Mørket, fordi vi ikke mere er forbundet i kød og blod her på jorden, jeg vil aldrig mere kunne se ind i hendes smukke øjne eller mærke hendes beskyttende armen omkring mig. Hun mødte aldrig mine 3 børn, hendes 3 børnebørn, hun er væk for altid.

Lyset, i minderne vil hun altid være bevaret og dybt inde i min sjæls hjerte. Jeg bære hendes perle ring på min finger, sammen finger og hånd, som hun bar den. Det tog mig 16 år efter hendes død, til at jeg kunne tage ringe på og en ring af healing er sluttet.

Lyset, vi har et ritual i vores hjem for mormor Britta, for at der skabes en forbindelse til hende. Når jeg vasker håret på mine 2 større børn, Sean og Zoey dels 5 og 4 år. Sender de med ord hilsner til dem vi savner på den anden side. "Hej Britta, hej Elsi, hej Grossi, Hej Tat Frits, hej bette Leif og hej H. C. Andersen, vi elsker dine eventyr".

Lyset, må det være det som vi møder, når vi står på kanten af kanten og falder. Der er ikke mere kræft og styrke, til at kæmpe videre for livet. Det slutter nu og det sidste åndedræt forlader vores mund, siver ud mellem vores læber. En stilhed indtraffer, som lyden af sne der falder en rolig vinter nat i mørket.

Lyset, lad det være det, som henter vores sjæl.

Mørket, er en del af livet, vores smerter, vores sorg, vores angst. Men begge er livet, lyset som mørket og mørket som lyset. Opnår vi måske at blive et helt menneske, når vi får lov til, at være vidne til livet gang på godt og ondt.

Hvad er vi mest bange for, lyset der henter os eller mørket i livet! Elisabeth Kübler-Ross, var en Schweiz-amerikansk psykiater, som lavede interview med over 500 dødende patienter og skrev bogen "On Death and Dying". Hun afholdte seminar og sagde nogenlunde følgende: "Folk kommer, fordi de tror de har angst for døden, men de finder ud af at de har angst for livet"! 

Livet's lys og livet's mørke.

Marian, en sen natte time.

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!